Et chok eller traume kan omfatte mange ting. Det kan fx være et piskesmæld efter en bilulykke, eller det kan være chok over pludselig at blive forladt af sin kæreste/ægtefælle. Begge dele sætter sig i kroppen. Der vil efter traumer ofte være brug for at gå tilbage i det, du har oplevet for at færdiggøre kropslige reaktioner, som er stivnet.

Dyr reagerer på en af tre måder, når de er udsat for fare:
1) De flygter, 2) De går til angreb, eller 3) De går i ”frys”, hvilket vil sige, at de paralyserer sig (bliver musestille), indtil faren er ovre. Når faren er ovre, ryster de sig til live igen.

Vi mennesker sidder ofte fast i vores ”frys”, idet vi ikke får rystet os til live igen efter en voldsom begivenhed, hvor vi i skræk er gået i frys. Hvis vi igen oplever et chok eller en traumatisk begivenhed (tab af job, dødsfald etc.), reagerer vores krop med endnu mere fastlåsning og frys. Det vil ofte betyde, at vi ikke fungerer optimalt. Det kan vise sig ved smerter i kroppen, humørsvingninger, urolig nattesøvn og dårlig koncentration, pludselige angst reaktioner og mærkelige fysiske fornemmelser og symptomer.

Kroppens evne til at hele sig efter tab og traumer er meget afhængig af de relationer, vi har haft til vores forældre eller tidlige omsorgspersoner. Jo mere vi er blevet næret og fyldt op, desto bedre er kroppens evne til at hele sig. Derfor kan det i en chok-bearbejdning undertiden være nødvendigt også at arbejde med begivenheder fra før selve chokket for at forløse det aktuelle chok.

Ved at arbejde nænsomt med dit nervesystem kan ubalancerne langsomt balanceres. Døde områder kan vækkes til live, og låst-heden i kroppen og psyken kan efterhånden slippe.