Kurser


Selvudviklingsgruppe på Møn (efterår 2016)

I disse grupper integreres psykoterapi og mindfulness – og det svære og sårbare omsluttes i en atmosfære af medfølelse. Der trænes en bevidsthed om, hvordan krop og sind hænger sammen, og ved hjælp af åndedrætsøvelser, hjerteøvelser samt arbejde med drømme og skyggesider arbejdes på en øget gennemstrømning, helhed og integration i den enkelte. Læs under selvudvikling på hjemmesiden eller rekvirer kursus beskrivelse.

Max 6 deltagere.

Et forløb over 5 lørdage.

Datoer : Den 27/8,  24/9,  15/10,  12/11 og 10/12    

Tidspunkt : fra 10-17



Inspirationsdag om mindfulness

Hvad er mindfulness  – hvor stammer det fra – og hvordan kan det være hjælpsomt som et redskab til at være i livet? Det bevidste nærvær i nuet gøres begribeligt vha. konkrete øvelser.

 Dato : Lørdag den 22/10  (pris : 950kr)



Mindfulness (grundforløb) – På Møn (efterår 2016)

Dette er et 8 ugers forløb, inspireret af Jon Kabat Zinns MBSR (mindfulness baseret stress reduktion) og forløber over 8 aftener samt en lørdag eller søndag i stilhed. Læs om 8 ugers kurset og om mindfulness nedenfor.

Kurset er onsdag aften fra 17-20.

Datoer :  Den 31/8,  7/9,  14/9,  21/9,  28/9,  5/10, lørdag den 8/10 , den 19/10 og 26/10

 



Mindfulness meditation på Møn ( efterår 2016)

For de, som har lyst til at fordybe og udforske det bevidste nærvær i en daglig/kontinuerlig meditationspraksis, er der mulighed for efter 8-ugers kurset eller lignende træning at fortsætte i en mindfulness meditationsgruppe. Her vil være fokus på indre øvelser, længerevarende meditation, empatitræning og fordybelse. Der vil være kropsarbejde i form af yoga, bioenergetiske øvelser og gående meditation.

Kurset forløber over 8 aftener/formiddage samt med mulighed for en lørdag (fra 10-16).

Gruppe 1. Fredag formiddage (kl. 9-12) start den 2/9 (datoer aftales med gruppedeltagere)

Gruppe 2. Tirsdag aften (kl. 17-20)
Datoer :  Den 30/8,  13/9,  27/9,  11/10,  25/10,  8/11,  22/11 og 6/12



8 ugers program

 

8 ugers program.
Kurset er inspireret af Jon Kabat-Zinns 8 ugers program MBSR, mindfulness baseret stress reduktion. Mindfulness træning har vist sig at være både hjælpsom og forebyggende i forhold til stress og ligeledes angst og depression. Mange oplever dog, udover dette, at metoden ligeledes giver mere nærvær, balance og ro, samt ikke mindst en mere venlig og accepterende indstilling overfor dig selv og andre.
Formålet med kurset er at lære en anden måde at være opmærksom på – det bevidste nærvær. Dette gør vi ved at opøve en bevidst og ikke-dømmende, samt medfølende opmærksomhed på de tanker, følelser og kropslige fornemmelser, som dukker op fra øjeblik til øjeblik. Evnen til at være bevidst nærværende vil vi træne dels i siddende meditationer, dels ved arbejde med kroppen i form af yoga-øvelser og kropscanning. Kurset vil indebære en del hjemmearbejde og får at få det største udbytte, er det ligeledes vigtigt at komme hver gang.

 

 

 

Læs om mindfulness her